Vær med i ByggestopBevægelsen
Vi er en ny bevægelse, som vil bringe den danske byggebranche i balance med de planetære grænser, og skabe gode, betalbare boliger for alle ved at indføre et midlertidigt, nationalt byggestop.
I ByggestopBevægelsen arbejder vi for at implementere tre konkrete krav:
Mindre nybyggeri, mere omfordeling
Mindre nedrivning, mere renovering
Mindre spekulation, mere social retfærdighed
ByggestopBevægelsen er en bevægelse af førende eksperter, arkitekter, ingeniører, borgere og klimaengagerede, der sammen arbejder for en ansvarlig fremtid. Vi er åbne for alle, vær med!
ByggestopBevægelsens fredags-forelæsningsrække:
Sted: Union, Nørre Allé 7, 2200 Nørrebro
I løbet af efteråret 2025 inviterer vi nogle af landets skarpeste stemmer – økonomer, arkitekter, materialenørder og kunstnere – til at udfordre vanetænkningen og dele deres bud på, hvordan vi kan bygge med omtanke og langt større omsorg for både planet og mennesker.
Hver gang starter vi med et kort oplæg og fortsætter derefter samtalen over kolde øl og varme spørgsmål.
Alle er velkomne: både aktivister, nysgerrige og skeptikere – for fremtidens byggeri skal formes i fællesskab. Tilmelding dog påkrævet
29.08.2025 KL. 17 - 19 Nicolai Bo Andersen
Arkitekt Nicolai Bo Andersen vil fortælle om transformation og fremtidens arkitektur i de bygninger, der allerede findes.
12.09.2025 KL. 17 - 19 Enlai Hooi
Vi bygger og bygger og alligevel stiger boligpriserne. Det vil Enlai Hooi, innovationschef hos Schmidt Hammer Lassen, søge et svar på til denne fredagsbar med Byggestopbevægelsen.
26.09.2025 KL. 17 - 19 Louise Heebøll
Vi befinder os i en klimakrise og alligevel bygger vi større og mere. Har vi brug for al den plads? Og kan vi bruge de bygninger der allerede findes på en bedre måde?
24.10.2025 KL. 17 - 19 Inge Røpke
Denne gang får Byggestopbevægelsens fredagsbar besøg af Danmarks første professor i økologisk økonomi.
07.11.2025 KL. 17 - 19 Lise Horup Koch-Søfeldt
Hvor meget byggeri kan planeten tåle? Civilingeniør og ph.d. Lise Horup Koch-Søfeldt har undersøgt sagen.
21.11.2025 KL. 17 - 19 Balder Johansen
Til denne fredagsbar med Byggestopbevægelsen får vi besøg af Balder Johansen fra byggekollektivet Logik & Co.
(tidspunkt vil blive annonceret) Ib Ravn